Vinduer og døre

Er dit træværk i vinduerne ved at være træt, og har det begyndende råd eller svamp, så skal du have nye vinduer. Det nytter ikke noget blot at skifte ruderne til lavenergiruder, fordi varmen stadig vil suse ud gennem det våde og trætte træ. Den bedste løsning er derfor at skifte hele vinduet, hvis du vil spare penge på varmeregningen. Kom ind til os og se vores store udvalg af ruder til dine døre og vinduer. Vi har trærammer, der passer præcis til dit hus.

Se vores tidligere reference

Danske døre og vinduer er bedst

For os handler det ikke kun om glasset, når du skal have nye vinduer. Både kvaliteten af dine nye vinduer og døre og ikke mindst deres produktionssted er vigtig for os, så vi bruger kun de bedste leverandører. De vinduer og døre, der er produceret i Danmark er oftest af den højeste og bedste kvalitet – derfor handler vi dansk.

Vi har i mange år samarbejdet med de danske producenter KPK Døre og Vinduer og Outrup Vinduer og Døre, som begge har placeret deres topmoderne fabrikker på Mors.

Både KPK og Outrup producerer traditionelle vinduer og døre i træ, men producerer også nye typer i træ/aluminium. En af fordelene ved at vælge dine vinduer og døre i træ/aluminium er, at du ikke behøver male dine vinduer udvendig.

Du kan se forskellige muligheder inden for døre og vinduer på både KPK Døre og Vinduer og på Outrup Vinduer og Døres hjemmeside. Hvis du har et forslag til en anden bestemt leverandør eller fabrikant, så skaffer vi naturligvis et tilbud fra denne.

Hvordan ser varmeregnskabet ud med nye vinduer?

Her får du et eksempel:
Anne og Henrik bor i et helt almindeligt parcelhus på 150 m2 med et vinduesareal på 33 m2. I huset sidder der gamle tolagstermoruder, som Anne og Henrik drømmer om at skifte ud. De gamle tolagsruder har et varmetab på 120 kWh/m2. Anne og Henriks hus har derfor et årligt varmetab på 3960 kWh.

Anne og Henrik vælger at udskifte alle vinduer og døre til Outrup Alufront med trelagsenergiruder. De nye ruder har Energimærket B og har blot et varmetab på 11 kWh/m2. Med deres 33 m2 store vinduesparti bliver det årlige varmetab nu kun 363 kWh.

Ved udskiftningen har Anne og Henrik ikke blot fået nye lavenergiruder og flotte vinduesrammer i lækkert træ, men de har også opnået en varmebesparelse på hele 3597 kWh om året.
Fordi Anne og Henriks bolig er opvarmet med elvarme betaler de godt og vel 1,75 kr. for 1 kWh, så når investeringen i de nye energivinduer er medregnet, sparer Anne og Henrik derfor 6295,75 kr. hvert år fremover.

Det svarer til, at investeringen har tjent sig selv ind, inden der er gået 10 år.

Du kan lave din egen udregning på præcis din bolig på energivinduer.