Hærdet glas er en meget stærk type glas. Vi kan levere hærdet glas til mange forskellige løsninger, blandt andet:
- Brusevægge
- Brusedøre
- Hylder
- Glasfacader
- Glasvægge
- Bordplader
- Og meget andet.
Hvad er hærdet glas?
Hærdet glas fremstilles i en speciel hærdeovn. Glasset varmes op til 500-600 grader celsius, hvorpå glasset bliver blødt og bøjeligt. Herefter bliver glasset “chok-nedkølet” med kraftig kold luft.
Processen skaber en hurtig nedkøling af overfladerne på glasset, inden pladens kerne bliver hård.
Hærdningen skaber mange modspændinger i glasset som i kraft af alle disse modsat-rettende kræfter virker styrkende overfor ydre kraftpåvirkninger. Det fungerer på nogenlunde samme måde som en cykelfælg, der får spændt egerne op.
Hærdet glas har en styrke som er 8-10 gange stærkere end almindeligt floatglas, som ikke er hærdet.