I en lejlighed på 4. sal har vi lavet en smart løsning, hvor to brusevægge møder hinanden i en magnetliste, så samlingen bliver vandtæt og badeværelsesgulvet holdes tørt. I en lejlighed som denne er der oftest skråvægge, og de kan være en udfordring for en høj bruseniche. Skråvæggene er dog ingen hindring med en praktisk løsning som denne.

Satimat-glassets matte overflade gør, at eventuel kalk og snavs ikke ses så let. Vi har brugt rustfrie materialer til hængsler og profiler i brusenichen, som matcher de amaturer, der er på badeværelset.