Der er virkelig kælet for detaljerne på dette lækre badeværelse i Aarhus C. De smukke, guldfarvede armaturer, den retro kuglelampe, de klassiske porcelænshåndvaske og de ekstremt smukke marmorklinker danner tilsammen et unikt badeværelse, der kombinerer det klassiske danske med et touch af sydlandsk stemning.

Det var vigtigt for kunden at finde en glasløsning, der fremhæver det unikke rum. Vi fandt derfor frem til, at en enkel og let glasskillevæg mellem bruserum og håndvaske var den ideelle løsning, bl.a. fordi man dermed undgår at bryde marmorflisernes overflade.

Væggen er lavet af 10 mm. glas med Nano-belægning, der gør det nemt at holde glasset rent.