Til to helt nyistandsatte badeværelser på Rungstedvej i Aarhus C har vi leveret og monteret store klare brusevægge og spejle.

Brusevæggene består begge af 10 mm. diamantglas, som er ekstra klart glas. Dette særlige glas gør, at selv store brusevægge virker lette at se på og syner ikke voldsomme i badeværelset. Brusevæggene er derudover Nano-belagte, hvilket gør, at hovedparten af snavs og sæberester bliver afvist.

Spejlene er limet direkte på væggen, hvilket giver et let og minimalistisk udseende, da intet stjæler fokus fra de rene linjer og symmetrien.